I dag er København, og især Nørrebro og Christianshavn vågnet op med autonome tømmermænd efter R-Dag (Rydnings Dag) og urolighederne der fulgte rydningen af Jagtvej 69.
Tilhængerne af ungdomshuset har i lang tid kunne planlægge hvad der skulle ske ved en rydning, men de virkede utrolig forvirrede og uorganiserede, hvilket til dels skyldtes politiets indsats, men måske magter de heller ikke at sætte handling bag deres trusler om at frembringe kaotiske forhold, som ellers har været deres mantra igennem hele sagens forløb.
Men rydningen og urolighederne der fulgte har nok ikke sat punktum i sagen. De kommende uger vil sikkert byde på flere demonstrationer, og man kan håbe at det ikke eskalerer som det ellers er sket, men det håb er nok en anelse utopisk.
Pattebarns demokrati var et ord bla. brugerne af ungdomshuset brugte om den anden afstemning om Maastricht d. 18. Maj 1993, som ændrede nej’et fra afstemningen i 1992 til et ja. Så det er vel med en smule ironi at de nu selv ikke kan acceptere en beslutning, og nu skaber sig som børn og vræler op fordi de ikke får deres vilje.
At Faderhuset er en fundamentalistisk religiøs sekt og har et tvivlsomt virke samt at Ruth Evensen og hendes meningsfæller, der bla. omfatter Moses Hansen, giver alle normale mennesker myrekryb, er en ting, men de har nu engang ejendomsretten til huset, og derfor er huset med rette overdraget til dem. Men at kalde det en berigelse for Nørrebro ville nok være at gradbøje virkeligheden.
Jeg er absolut for at der findes ungdomshuse, men hvis de skal stilles tilrådighed af det offentlige, skal det være et sted hvor der er plads til alle og ikke kun for en lukket subkultur. Hvis de vil lave en privat klub, må de ud på ejendomsmarkedet og selv købe et hus og betale udgifterne for driften af det. Men det er måske for meget for langt at de selv skal yde en indsats, så er det måske nemmere at kaste brosten og kanonslag efter politiet.