Søgemaskineoptimering (også kaldet SEO) er en videnskab, og jeg er ikke den store ekspert indenfor SEO, men jeg mener dog at have styr grundprincipperne, som jeg bla. har implementeret på min egen side.
Det har da også givet gode resultater, og jeg ligger højt i søgeresultaterne på visse ord, såsom nikeplus, nike+ widget, ryd ungdomshuset, crazy egg, kort sagt emner jeg har skrevet om her i min blog. Jovist der er nok ikke så stor konkurrence på de ord, som der f.eks er på SEO eller søgemaskineoptimering, der er mere forretningsdrevede ord og i sidste ende skulle resultere i et salg eller kontakt til en kunde, men jeg synes nu alligevel det er ret godt af en privat blog.
Men SEO er ikke målet med min side, det mere ment som et eksperiment for at forstå processerne indenfor SEO, og dermed i fremtiden bedre kan opbygge sider der er forberedt til de mere avancerede teknikker indenfor SEO. De teknikker overlader jeg dog til eksperterne.